To ting du kan gøre for det gode samarbejde.
May 02, 2023... og for at undgå konflikter i projektteamet!
Vi synes alle vi gør vores bedste for at undgå det - og alligevel finder vi pludselig os selv midt i det.
De fleste har oplevet det:
At der opstår konflikter, magtkampe, gnidninger, misforståelse eller mistillid i projektteamet - eller med samarbejdspartnere.
Og det er ikke sjovt 😣
Samarbejdsproblemer kan tage al energien ud af et projekt.
Og kan føre til at projektet må stoppes.
På den anden side - et godt samarbejde er nøglen til at opnå stærke og vedvarende resultater.
Og det er lige så vigtigt at arbejde bevidst på at få et godt samarbejde op at stå, som på at udføre projektets aktiviteter.
Så hvordan kan projektteamet løfte i flok, uden at rive hovederne af hinanden?
Her får du mit bud på, de 2 vigtigste ting, du som projektleder kan gøre, for at lægge et godt fundament for jeres samarbejde:
🎯 Vær klar på jeres fælles formål
Tag jer tid til i projektteamet og med samarbejdspartnere i fællesskab at formulere hvad det er for en fælles opgave I skal løfte.
Lad alle komme til orde med deres bud på, hvordan projektets vision ser ud fra deres perspektiv, og lad alle formulere hvad de mener deres bidrag til projektet skal være.
Vi tror ofte, at alle har den samme opfattelse af projektets formål. Men sådan er det ofte ikke.
Ved at sætte ord på formålet i fællesskab, vil du opdage, at alle har forskellige prioriteter og interesser i projektet, afhængig af deres ståsted og rolle i projektet.
Så det er vigtigt at bruge tid på at forventningsafstemme projektets prioriteter, og formulere et formål, alle kan bakke op om.
🎯 Aftal en tydelig fordeling af roller og ansvar
Et godt samarbejde er desværre ikke noget der bare opstår af sig selv eller kun afhænger af kemi.
Et godt samarbejde kræver nogle meget tydelige aftaler omkring hvad der forventes af den enkelte, og hvad der forventes af gruppen som helhed.
Derfor er det alfa-omega at aftale en klar rolle- og ansvarsfordeling i projektet.
Både internt i jeres team, og i forhold til samarbejdspartnere.
Vær konkret omkring, hvem der har ansvar for at udføre hvilke af projektets aktiviteter.
Beskriv hvem der har mandat til at træffe hvilke beslutninger i projektet, og hvem der skal høres om beslutninger.
Aftal hvornår og hvor ofte I mødes, for at koordinere projektets fremdrift.
Formuler disse tydelige rammer for, hvordan jeres samarbejde skal fungere, og sørg for at alle omkring projektet kender dem, og bakker op om dem.
👉 Har du gjort disse 2 ting som projektleder, så er du godt på vej til at skabe et godt samarbejde i projektet.
Men er du i tvivl om rammerne for jeres samarbejde i projektteamet er tydelige nok, så kan du få min rådgivning om hvordan du udruller en klar samarbejdsmodel i dit projekt.
Vi kan starte med en uforpligtende og afklarende mini-session, som du kan booke her.
VIL DU HAVE SUCCES MED DIT PROJEKT?
Book et afklarende møde
Jeg kan hjælpe dig med at blive en effektiv projektleder.
Så lad os finde ud af hvordan du kommer videre med dit projekt og kan træde stærkt ind i projektlederrollen.
Du kan booke et gratis og uforpligtende møde her, og sammen finder vi ud af, om jeg er den rette til at hjælpe dig og dit projekt videre.
Hold dig opdateret med nyt om projektledelse.
Skriv dig op til mit nyhedsbrev og få praktiske tips om projektledelse, og nyt om kurser og rådgivning fra Projektrådgiveren.
Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet.